Kundeservice specialister

Vi søger 2 kundeservice specialister, med teknisk flair.

Stillingerne er fuldtidsstillinger med arbejdssted i virksomhedens domicil i Ballerup. Tiltrædelse efter aftale da vi gerne venter på dig.

Om virksomheden:

Mouldshop A/S og Mouldpro ApS er søsterselskaber som drives fra samme adresse, vi er 20 passionerede kollegaer i hver vores forretningsenhed, som alle glæder sig til at byde dig velkommen.

Selskabernes er specialiseret i teknisk udstyr til værktøjs- og plastindustrien hhv. i Danmark og globalt via vores unikke distributionsnetværk som består af mere end 30 forhandlere over hele verden. Vi er et stærkt og dynamisk team, som løfter i flok og værdsætter godt kollegaskab og en professionel tilgang.

Om jobbet:

Som kundeservice specialist vil du være ansvarlig for at bidrage med den bedste kundeservice i branchen. Sammen med dine kolleger, vil dine opgaver bl.a. være:

 

  • Kunderådgivning af både generel og teknisk karakter
  • Behandling af indkomne forespørgsler og ordrer
  • Tilbudsgivning
  • Opfølgning på salgstilbud og ordrer
  • Indkøb af udvalgte produkter
  • Håndtere bestillinger fra vores online webshop
  • Supportere vores eksport kunder
  • Ad hoc opgaver

 

Dine kvalifikationer:

Du har erfaring med ordrebehandling i ERP-systemer samt godt kendskab til MS Office pakken. Du er kvalitetsbevidst og strækker dig altid den ekstra mil med et smil.

Du har gode sprogkundskaber og er vant til at benytte engelsk i det daglige, både i skrift og tale. Du har stærke kommunikationsevner og kan kommunikere med både danske og udenlandske kunder og leverandører.

Du sætter en ære i altid at yde en top professionel og rettidig service over for kunderne. Det er afgørende, at du sætter en ære i at overholde deadlines og proaktivt følger op.

Hvis du har lyst til at søge et spændende job i en travl virksomhed med gode kollegaer og en uformel omgangstone, modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.

 

Vi tilbyder:

 

God fast løn og vilkår som modsvarer dine kvalifikationer. Pension og sundhedsforsikring tilbydes ligeledes.

 

Ansøgning bedes fremsendt pr. e-mail til HR@mouldshop.dk senest den 15. december 2024. Der vil løbende blive holdt samtaler.